Garantier på Solarflex solcelleprodukter

Alle Solarflex’ solcelleprodukter har høj garanti, så vi – i samarbejde med producenterne – sikrer, at dit solcelleanlæg leverer optimalt.

20-25 års garanti på invertere til solceller

De fleste invertere på markedet har som standard fem års garanti. Alle Solarflex’ invertere kan tilkøbes en garantiperiode på helt op til 20-25 år.

Minimum 10 års garanti på solcellepaneler

Alle solcellepaneler har som standard minimum 10 års produktgaranti. Produktgarantien gælder ved fabrikationsfejl, og dækker fx hvis et panel producerer dårligt eller slet ikke (cellekortslutning, utæt silikone, dårlige lodninger el). Herved er du sikret langt over købelovens garantikrav.

Effekten af solcellerne er sikret i 25 år

Solarflex’ solcellepaneler har 25 års effektgaranti i forhold til en minimum ydelse. Der er tale om en såkaldt "lineær effektgaranti", som sikrer dig, at panelernes effekt ikke pludselig styrtdykker efter flere års brug. Vi garanterer 97% effekt fra det første år og lineært ned til 81,4% efter år 25.

Ekstra forsikring af tredjepart

Ud over garantien fra producenten har mange af vores paneler en genforsikring – en såkaldt tredjepartsforsikring – som typisk er tegnet hos et anerkendt forsikringsselskab.

Individuelle tests af alle paneler

Solarflex forhandler og monterer kun solcellepaneler, som er individuelt flashtestede.

Det betyder, at hvert panel er testet i kunstigt sollys og efterfølgende mærket med dets effekt. På alle vores paneler er du sikret, at de minimum leverer peakværdien og op til +3%. Som kunde vil du altid kunne få adgang til denne flashtest rapport, så du kan se det enkelte panels ydeevne under standard testforhold.