Solenergi i Danmark

Solenergi

Solenergi er en ren og naturlig energiform, som findes overalt på jordkloden. Lysbestrålingen fra solen udgør dagligt 6.000 gange det totale energiforbrug på hele kloden. I Danmark skinner solen årligt mere end 1.800 timer, og der er stort potentiale for at udnytte solenergien og spare mange penge på varmeregningen. Mængden af solenergi er størst om sommeren, hvor solskinstimerne er mange, men solen stråler trænger også igennem om vinteren og på overskyede dage. Så hvorfor ikke bruge solenergien og omdanne den til gratis og bæredygtig energi?

Stor mængde solenergi i dagtimerne

Store dele af den energi, som anvendes i industrien, på kontorer og i de private hjem, bruges i dagtimerne. Derfor giver det god mening at udnytte solenergien, der produceres netop i dagtimerne, til at dække så stor en del af energibehovet som muligt. Vælger du at investere i et solcelleanlæg, får du et effektivt system, der kort fortalt omdanner solenergi til elektricitet, der sendes ud i dit eget el-net.

Sådan bliver solenergi til strøm

Et solcelleanlæg består af flere solceller. En solcelle er opbygget af grundstoffet silicium, der via en fotoelektrisk effekt omsætter lys direkte til elektricitet. Når forsiden af solcellen rammes af solstrålerne løsrives elektroner. Disse vandrer gennem solcellen og kreerer en spændingsforskel (V), som skaber elektrisk strøm (A). Den solenergi, som konverteres til strøm, anvender du enten selv i din bolig, eller den videresendes ud på det offentlige net, hvor andre husholdninger forbruger den. Er det tilfældet, bliver du betalt for den strøm, som du producerer. Dette afregnes til fast pris på timebasis afhængigt af, hvilket år dit solcelleanlæg installeres.

Vi kan rådgive dig om solenergi

Hvis du overvejer at gøre solenergi til en del af din hverdag og dine energikilder, er der mange overvejelser der skal gøres, og beslutninger der skal træffes. I den forbindelse kan Solarflex’ team af eksperter være dig behjælpelige med at finde en løsning, der passer perfekt til dig og dine behov – uanset om det er din privatbolig eller din virksomhed, som du overvejer at berige med solenergi.